Synes du, det er sjovt at lege med ord? Savner du et skrivefællesskab, eller er du bare nysgerrig på at skrive? Så er du landet det helt rigtige sted. I Skrivehjørnet er der plads til dig, uanset hvorfor du kommer.
De første tre gange bruger vi på at finde formen sammen. Tanken er, at Skrivehjørnet på sigt bliver et selvstyrende skrivefællesskab, hvor deltagerne er med til at planlægge, tage initiativ og sætte retningen. Derfor er dine idéer, ønsker og input en vigtig del af opstarten.
Du behøver ikke at deltage hver uge, og du er meget velkommen til at komme forbi og se, om det er noget for dig. Vi håber selvfølgelig, at du får lyst til at blive en del af fællesskabet.